Vi ønsker at give dig den bedste oplevelse med vores øl. Derfor gør vi meget ud af at vælge de bedste råvarer, give øllet de bedste forudsætninger under processen, for efterfølgende at kunne give dig den optimale nydelse.
Vi ønsker at fremstille det bedste øl, derfor er det vigtigt at have en tæt dialog med dig, der drikker øllet fra Det Lille Bryggeri.
Seneste nyheder
31/12/2009 2010 året der kommer
Vi håber, at vores succes med Det lille bryggeri vil foresætte, der er mange spændende øl på tegnebrættet. Nogle er allerede brygget og står på flasker og lagre, vi kan løfte sløret for nogle af de kommende bryg her Lakridsporter, imperial Stout med lidt røg i, Nelson Sauvin Pale Ale.
Vi vil selvfølgelig prøve at have et nogenlunde stabilt sortiment af vores faste øl Dark Ale, Enebær Ale, Columbus Ale. Vi må dog erkende, at det er svært, at tilgodese alle, og efterspørgelsen er stor. Og med vores begrænset bryggekapacitet er det ikke muligt at have alle øl på hylderne samtidigt.
Vi vil til sommer holde endnu et åbent hus i bryggeriet, hvor det vil blive muligt at smage noget af vores gode øl, vi vil hurtigst mulig finde en dato for denne dag.
25/12/2009 Tak for 2009
Vi vil gerne takke for 2009, som på mange måder har været et godt og spændende år for os.
Først og fremmest er vi kommet på plads med bryggeriet, og vi har konstant haft fyldt vores gærtanke, men desværre har vi ikke kunne brygge nok til efterspørgslen, men i al beskedenhed synes vi også selv, at vi formår at hold en høj standard for vores øl.
En mørk fyldig øl, hvor balancen mellem de mange malte og humletyper er meget nænsomt tilpasset, så alle smagsindtryk gør sig gældende. Belgisk trappist gær er med til at fuldende denne flotte og kraftfulde øl.