Barrel Aged Sorten Muld
Rhum Agricole
Signatur bryg for året 2022.
Det sidste bryg i 2022 på Det Lille Bryggeri blev Sorten Muld, og er med til at fortælle, hvad mit hjerte har været fyldt af i 2022. Sorten Muld er for mig et synonym for, at vores grundelementer i samfundet er blevet utrolig meget værd. Sorten Muld er en markering og en afspejling af, hvordan jeg har set verden i 2022, både som bryggeriejer, men også som menneske i en verden, i konstant forandring.
Krig i verden har sat et stort aftryk i 2022, både i forhold til måden vi som mennesker tænker og agerer på, men også vores grundværdier, ressourcer og tankegange har i 2022, for nogle, skulle revurderes eller måske finpudses. Dette gør sig også gældende på Det Lille Bryggeri, hvor specielt energikrisen påvirker dagens gang, de øget udgifter på alle parameter gør, at jeg har måtte se på nye løsninger i processerne omkring, at eje og drive et bryggeri.
Jeg oplever, fortsat til min store glæde, at mit øl ofte bringer folk sammen, og året 2022 kulmineret med, at Det Lille Bryggeri for anden gang blev kåret til Årets Danske Bryggeri.
Selve øllen:
Barrel Aged Sorten Muld er en Imperial Stout hvor jeg, som brygger, har ønsket at bruge så mange af vores fineste råvarer, der ligger i verdens sorte muld, derefter er øllen lagret 8 måneder på Rhum Agricole fad.
Facts for nørder:
Øltype: Barrel Aged Imperial Stout
8 typer malt (Pilsner, Cara Aroma, Cara Munich 2, Black Malt, Cara Rye, Chocolate Rye, Roasted Barley, Wheat Malt)
3 typer humle (Centennial, Liberty, Amarillo)
Gær: Nottingham Ale fra Lallemand
Tilsat: Muscavado sukker, Demerara sukker & Ahorn Sirup.
OG: 1.111 FG: 1.030 14,8% vol. alkohol.
IBU: 47 EBC: 246
Indhold 0,5l.
Ingredienser: Vand, Byg, rug- & hvedemalt, Humle, sukker og gær.
Ufiltreret & upasteuriseret
Bør opbevares mørkt og køligt.
Brygget 12. december 2022, lagt på fad 24. januar 2023
Tappet oktober 2023
Kan nydes nu, eller gemmes mange år frem i tiden.
God fornøjelse!
René Hansen
Brygger & Ejer
Det Lille Bryggeri
Type | Barrel Aged, Porter/Stout |
Salgsemballage | 50 cl |
Alkoholstyrke | 14,60% vol |
IBU | 47 |
EBC | 246 |
Ingredienser | Bygmalt, Hvedemalt, Rugmalt, Gær, Humle, Sukker, Vand |